Hiper er en af de efterhånden mange bredbåndsudbydere i Danmark – og de er også en af de nyeste. Du har muligvis set deres reklamer i fjernsynet eller på YouTube, hvor der ikke er tvivl om, at de forsøger at henvende sig det gamersegmentet af den danske befolkning. Dette understreges i den grad også med deres motto: ”Velkommen til Hiper – Stream big!”
Men er det den rette bredbåndsudbyder for dig? Det forsøger vi at hjælpe dig med at finde ud af i denne Hiper anmeldelse, hvor vi kigger nærmere på en lang række relevante faktorer i beslutningsprocessen. Disse tæller blandt andet, hvilke produkter selskabet udbyder, hvordan Hiper klarer sig på Trustpilot, hvordan deres kundeservice er, hvorvidt de har et fornuftigt prisniveau og meget mere.
Når du er færdig med at læse, skulle du gerne være blevet meget klogere på, om Hiper er det rigtige valg for dig, når du skal have ny udbyder af internet. Hvis du allerede føler dig sikker på, at det er det, så kan du klikke dig videre via oversigten her på siden, og bestille dit nye bredbånd med det samme.
Hvis ikke, så er det bare med at sætte dig godt til rette og læse med i anmeldelsen her. God fornøjelse!
Hiper bredbånd: Masser af muligheder for hurtigt internet
Her hos Billig Bredbånd skal det naturligvis handle om bredbånd – og det er der masser af hos Hiper. Faktisk er det en af de udbydere, som vi har anmeldt, der har flest forskellige muligheder, når det kommer til valg af hastighed på sit internet.
Uanset om du har behov for det helt hurtige internet på 1000 / 1000 Mbit/s, eller om du godt kan nøjes med noget, der er knap så langsomt og til gengæld lidt billigere, så kan Hiper hjælpe dig. Men som med andre bredbåndsudbydere, er det ikke alle husstande, der kan modtage lige hurtigt internet – det afhænger nemlig af, hvilken type kabel, der er lagt ind i nærheden af din adresse.
Derfor er det altid en god idé at besøge Hipers hjemmeside (som du kan klikke dig ind til den via oversigten), og indtaste din adresse. Herefter vil du blive præsenteret for de hastigheder, som du kan få leveret i dit hjem.
Hvis du er heldig, kan du få det lynhurtige internet til en særdeles skarp pris – og så er det bare med at slå til. Helt generelt kan du godt regne med, at Hiper fra tid til anden kører med kampagner på deres bredbånd, hvor du får mulighed for at spare penge, for at vinde gaver eller lignende.
Tre typer af bredbåndskabler
Bredbånd fra Hiper kan leveres via tre forskellige typer af bredbåndskabler:
- Telefonstik
- Kabel-TV-stik (COAX)
- Fiber
Fordelen ved, at Hiper tilbyder levering af internet via alle tre forbindelser er, at praktisk talt alle husstande kan få internet fra selskabet. Der er dog begrænsninger på især telefonstikket, som maksimalt kan håndtere op til 100 Mbit, mens Kabel-TV-stikket og Fiber begge kan håndtere op til 1000 Mbit. Den konkrete hastighed, som Hiper kan levere, afhænger dog fortsat af adressen, hvor internettet skal leveres – og det er derfor ikke garanteret, at man har mulighed for at bestille den fulde hastighed.
Det skal du dog nok blive oplyst om inden du bestiller, så du er 100 procent sikker på, hvad det i realiteten er, at du betaler for.
100 procents fokus på godt bredbånd til danskerne
Udover at Hiper slår sig på at levere internet til gamere og andre, der generelt stiller høje krav til deres internethastigheder, så slår de sig også på, at de har ét fokus; bredbånd. Helt konkret siger de selv: ”Hiper – Bredbånd og kun bredbånd”.
Det kan for nogle virke som en lidt underlig ting at reklamere med, at man kun har ét produkt, når nu der er så mange andre bredbåndsudbydere, der også kan tilbyde telefoni, mobilt bredbånd og lignende. Men det er faktisk ikke helt dumt.
Jo større en virksomheds portefølje af produkter er, jo sværere bliver det for virksomheden og medarbejderne at holde det fulde overblik. Hos Hiper har man specialiseret sig fuldstændig i at levere bredbånd, og det er som udgangspunkt en rigtig god ting. Det betyder nemlig, at de har 100 procent fokus på at give dig og de øvrige kunder en god oplevelse med stabilt og hurtigt internet.
Så hvis du ikke er på udkig efter en bredbåndsudbyder, der giver dig muligheden for at samle alle din udgifter til telefon, TV og bredbånd på ét sted, så er Hiper et ganske udmærket bud.
Hiper på Trustpilot: Kunderne er begejstrede
Anmeldelser af virksomheder på Trustpilot er generelt en ret god indikator for, hvad man kan forvente, hvis man vælger at handle hos den pågældende virksomhed. Her får tidligere og nuværende kunder nemlig muligheden for at vurdere og fortælle om deres oplevelse med den pågældende virksomhed.
Finder man Hiper på Trustpilot vil man se, at de klarer sig ganske udmærket. Med knap 11.000 anmeldelser i skrivende stund, har de en samlet Trustpilot-score på 4,5 ud af 5 stjerner; svarende til en fremragende vurdering. Det skyldes, at 86% af anmeldelserne, har vurderet Hiper som værende en god eller decideret fremragende internetudbyder.
Det betyder også, at Hiper i skrivende stund har en 6. plads på listen over de mest populære internetudbydere i Danmark – og der er ingen tvivl om, at det er tæt løb, med ganske tætte placeringer op mod 1. pladsen.
Du kan derfor være helt rolig ved at blive kunde hos Hiper – det er der i hvert fald adskillige tusinde af danskere, der står inde for.
Her er hvad du kan forvente af deres kundeservice
De mange gode Trustpilot anmeldelser kommer naturligvis ikke helt af sig selv. De er i den grad hjulpet på vej af gode produkter, men især deres hurtige, tilgængelige og behagelige kundeservice er med til at sikre, at kunderne vurderer selskabet som fremragende.
Som de fleste andre bredbåndsudbydere har Hiper en liste over nogle af de oftest stillede spørgsmål – og svar på disse. Den er god at tjekke, hvis man har et spørgsmål eller problem – både inden og efter, at man er blevet kunder hos udbyderen.
Dertil har de også en meget overskuelig oversigt over driftsstatus (hvilket vi vil komme mere ind på senere), og endelig har de en meget tilgængelig kundeservice. Helt konkret kan du kontakte dem via chat og Facebook alle ugens dage. Dertil kan du ringe til dem i hverdagene, og samtidig kontakte dem via både en kontaktformular på deres hjemmeside og traditionel e-mail.
De har lange åbningstider på flere af disse kanaler, så der er rig mulighed for at komme i kontakt med Hiper, hvis man har spørgsmål eller problemer. Hvis man værdsætter god kundeservice, er der ingen tvivl om, at det er en stor fordel.
Fordele og ulemper ved Hiper
Inden, at du tager den endelige beslutning omkring, hvorvidt Hiper skal være din nye udbyder af internet, anbefaler vi, at du tager et kig på de fordele og ulemper, som vi har samlet nedenfor. I vores optik vil fordelene ved Hiper opveje ulemperne i de fleste situationer, men det er naturligvis en individuel vurdering.
Hvis du har et dybt ønske om at kunne få alt fra mobilabonnementer og TV-pakker til bredbånd og fastnettelefon hos ét selskab, så er Hiper ikke for dig. Men i praktisk talt alle andre tilfælde, hvor de kan levere en fornuftig hastighed på din adresse, så kan det være et oplagt valg.
Men bedøm selv, når du har læst fordelene og ulemperne ved bredbåndsudbyderen nedenfor.
Fordele
Nedenstående liste er en oversigt over de væsentligste fordele ved at vælge Hiper, hvis du spørger os:
- Mulighed for internethastigheder på op til 1000 Mbit
- Internet via telefonstik, kabel-tv-stik og fiber betyder, at Hiper kan levere til de fleste danske hjem
- Meget tilfredse kunder på Trustpilot
- Mange kontaktmuligheder til Hiper kundeservice med lange åbningstider
- Fornuftigt prisleje på bredbåndsabonnementer
De hurtige hastigheder, samt muligheden for at modtage internet via flere forskellige typer af kabler, gør uden tvivl Hiper til et fleksibelt valg. Samtidig har de tilfredse kunder på Trustpilot, og der er rig mulighed for at komme i kontakt med deres kundeservice.
Prislejet er rimeligt, og i den grad konkurrencedygtigt med de fleste udbydere på markedet. Samtidig er der mulighed for at følge driftsstatus på netværket direkte fra deres hjemmeside, hvilket i den grad er dejligt, hvis internetforbindelsen en dag skulle forsvinde.
Ulemper
Der er naturligvis også nogle ulemper forbundet med at være kunde hos Hiper. Dem har vi fremhævet på nedenstående liste:
- Hiper tilbyder ikke mobilt bredbånd, mobilabonnementer eller TV-pakker
- Der er ikke mulighed for at samle alle dine abonnementer på ét sted
De to ulemper hænger en smule sammen. Hiper tilbyder nemlig ikke mobilt bredbånd, mobilabonnementer, TV-pakker eller andre produkter, som ellers normalvis falder lidt i samme kategori som bredbånd. Det betyder, at du ikke har mulighed for at samle alle dine forskellige abonnementer hos ét selskab, men i stedet skal sprede dem ud, hvis du vælger internet fra Hiper. Men som vi nævnte tidligere, kan det også være en styrke, fordi det giver plads til, at Hiper kan fokusere 100% på at levere stabilt og hurtigt internet.
Til gengæld vil vi gerne hænge os lidt i det med mobilt bredbånd, som Hiper ikke tilbyder. Det betyder nemlig, at hvis ikke de kan levere den hastighed, som du gerne vil have på grund af manglende kabler til din bolig, så er der ikke et alternativ. Hvis du vil have mobilt internet, må du derfor finde en anden udbyder. Det behøver heldigvis ikke at være et problem, da vi har anmeldt flere andre udbydere af mobilt bredbånd, som du med fordel kan overveje (eksempelvis CBB, duka og Oister).
Hiper drift: Se driftsstatussen på dit internet her
Vi har kort været inde på det, men lad os grave lidt mere ned i det. Hos Hiper kan du nemlig hurtigt og nemt få et overblik over eventuelle forstyrrelser på netværket, og dermed hurtigt få svar på hvorfor, der eventuelt skulle være afbrydelser på din internetforbindelse.
Der er ingen tvivl om, at der ikke er noget mere frustrerende end at miste forbindelsen til internettet og ikke vide, hvad der er sket. Derfor er det rart med en side, der viser driftsstatus på Hipers netværk, og dermed også gør dig som kunde opmærksom på, at man fra virksomhedens side er opmærksom på problemet.
Ofte kan du også læse om årsagen, samt i visse tilfælde se en tidsplan for, hvornår de regner med at få styr på problemet. Dette gælder i øvrigt ikke kun deres internet; her får du også driftsstatus på eventuelle problemer med deres kundeservice.
Selvom det er en lille ting, så er det ikke alle bredbåndsudbydere, der gør det lige så nemt at følge med i, som de gør hos Hiper – og det skal de absolut have point for.
Om Hiper
Hiper er en virksomhed, der har sat fokus på at gøre det nemt og ubesværet at få internet i hjemmet. De målretter sig til de yngre generationer, men der er ingen tvivl om, at de med glæde servicerer alle, der gerne vil have hurtigt og fleksibelt internet.
Virksomheden er en del af nuuday – som igen er en del af TDC-koncernen, der blandt andet også ejer YouSee, Telmore og en lang række andre brands inden for telekommunikation, bredbånd og TV. Det betyder med andre ord, at Hiper har et stærkt og meget erfarent bagland, der kan hjælpe til med teknikken og kapitalen.
Kontaktoplysninger
Vi har nedenfor samlet kontaktoplysninger på Hiper – bare for en god ordens skyld. På den måde kan du nemlig nemt komme i kontakt med virksomheden. Alternativt kan du besøge deres hjemmeside, hvor de også har en dedikeret side til kundeservice. Her vil du også kunne få hul igennem.
Hiper er ligeledes gode til at besvare henvendelser, der kommer på Facebook, og det er også her, at de har de længste åbningstider. Hvis du gerne vil have hurtigt svar, kan det derfor være et oplagt sted at starte.
Hiper A/S
Langebrogade 6B
1411 København K
CVR-nummer: 36 90 90 80
E-mail: [email protected]
Tlf. nr.: 88 77 20 00