Høj Trustpilot bedømmelse!

1000 / 1000 Mbit
Hastighed

 Fiber
0 kr.
Oprettelse

 6 mdr. binding
1914 kr.
Pris/6 mdr.

 Inkl. trådløs router
319 kr.
pr. mdr.


Fastspeed

Fastspeed A/S


    Bygmestervej 10
    2400
    København NV
    Danmark

Om :

Fastspeed er en af de efterhånden mange udbydere, der tilbyder bredbånd til husstande i store dele af Danmark. Med det store udvalg af bredbåndsudbydere, kan det være svært som almindelig kunde at gennemskue, om det lige netop er Fastspeed man skal vælge – eller om der er en anden udbyder, der er et bedre valg.

Det forsøger vi at gøre dig klogere på her i vores anmeldelse af Fastspeed, hvor vi kommer ind på, hvordan de klarer sig på Trustpilot, hvilke produkter de tilbyder, om priserne er fair, eventuelle kundefordele, internethastigheder og ikke mindst lidt om selve virksomheden.

Alt dette skulle gerne være med til at give dig et bedre billede af, om internet fra Fastspeed er det rette valg for dig. Hvis du fortsat er i tvivl efter anmeldelsen, kan du med fordel tage et kig på vores øvrige anmeldelser af internetudbydere her hos Billig Bredbånd.

God læselyst!

Fastspeed på Trustpilot

Vi starter ud lige på og hårdt; nemlig med kundeanmeldelserne. Dem kan du selv finde ved at klikke dig ind til Fastspeed på Trustpilot, som er en frit tilgængelig side, hvor kunder har muligheden for at anmelde virksomheder.

Du vil hurtigt opleve, at Fastspeed klarer sig vældig godt. Ud af de mere end 13.000 anmeldelser, som der i skrivende stund er af virksomheden, har hele 91 procent vurderet Fastspeed som værende fremragende (altså 5 ud af 5 stjerner).

Faktisk er det kun 5 procent, der er decideret utilfredse med deres oplevelse med internetudbyderen, hvilket absolut er pænt. Det betyder da også, at Fastspeed placerer sig solidt med en gennemsnitlig score på 4,7 ud af 5 stjerner.

Det får dem også ind på en solid tredjeplads over virksomheder i kategorien Internetudbydere på Trustpilot. Det kan de godt være stolte af hos Fastspeed, og det tyder på, at du kan være helt rolig ved at vælge dem, når du skal vælge leverandør af dit bredbånd.

Kunderne fremhæver

Hvis vi kort skal berøre, hvad de tidligere og nuværende kunder især fremhæver ved Fastspeed, så kan vi fortælle, at det især er deres kundeservice, der trækker de gode anmeldelser hjem. Her bliver medarbejderne rost for at være både behagelige og meget effektive.

En del af de positive anmeldelser kommer fra personer, der har haft behov for at rykke rundt på nogle datoer i forhold til teknikerens installation af deres nye udstyr, eller også har de haft problemer med internettet. Det ville som regel ende i en dårlig anmeldelse, men her har de hos Fastspeed tilsyneladende været gode til at tage hånd om problemet og dermed få det løst.

Det tyder altså på, at du som kunde hos Fastspeed kan forvente at få ordnet de problemer, som man nok desværre ikke kan undgå. Det er absolut en positiv faktor at have i mente, når man vælger bredbåndsudbyder.

Lynhurtigt internet fra Fastspeed

Det ligger lidt i navnet, at internet fra Fastspeed skal være hurtigt. Det er det skam også; du kan nemlig få 1000/100 Mbit/s internet, hvilket svarer til, at du i teorien kan downloade 1 GB i sekundet. Det er vitterligt lynhurtigt, og det bliver blot bedre af de attraktive priser.

Her får du altså rigtig meget (og hurtigt) internet for pengene, hvilket absolut er værd at tage med. Kombinerer man det med ovenstående beskrevne kundeservice, tyder det endnu engang på, at Fastspeed bredbånd kan være et oplagt valg.

Det er dog ikke alt sammen guld og grønne skove; der er nemlig nogle begrænsninger i forhold til, hvorvidt du kan få de helt hurtige hastigheder, eller om du overhovedet kan få Fastspeed internet. Det kræver nemlig som udgangspunkt, at husstanden er koblet op på bestemte netværk. Det har tidligere været et stort problem, fordi en stor del af de danske husstande ikke kunne få Fastspeed internet.

Heldigvis har det ændret sig, da Fastspeed løbende laver nye aftaler med flere og flere internetudbydere, så de efterhånden kan levere internet via fibernetværk eller via COAX (kabel fra TV-stikket) til flere og flere husstande.

Det betyder, at du sandsynligvis vil have muligheden for enten at vælge Fastspeed fiber eller COAX internet.

Hastighedstest: Så hurtigt internet kan du få

Som sagt leverer Fastspeed som udgangspunkt 1000/100 Mbit/s. Det betyder med andre ord, at der bliver leveret 1000 Mbit (svarende til 1 GB) i downloadhastigheder, og 100 Mbit i uploadhastigheder. Førstnævnte bruges, når du henter ting ned på din telefon, når du streamer og når du surfer. Sidstnævnte bruges, når du uploader videoer og billeder til internettet eller lignende.

Som udgangspunkt kan du, medmindre Fastspeed fortæller andet, forvente de internethastigheder, som er nævnt ovenfor – om end med modifikationer. Som med internet fra alle internetudbydere, taber hastigheden nemlig lidt ”energi”, når den sendes ud fra routeren.

Kører du på ren WiFi, vil du kunne forvente mellem 20 procent og 40 procent af den lovede hastighed. Det svarer altså til et sted mellem 200 – 400/20 – 40 Mbit/s. Har du i stedet en kablet forbindelse via Ethernet (LAN-kabel) er hastighedstabet lidt mindre. Typisk vil du kunne forvente, at din computer trækker omkring 90 procent af den lovede hastighed. Det ville svare til 900/90 Mbit/s.

Masser af kundefordele

Når du bestiller internet hos Fastspeed – uanset pakke – kan du ofte se frem til en række forskellige fordele som kunde. Disse ændrer sig lidt over tid, og vi anbefaler derfor, at du klikker dig ind på Fastspeeds hjemmeside og læser mere om, hvad de kan tilbyde.

Det kunne eksempelvis være tilbud om gratis medlemskab i en begrænset periode hos forskellige streamingtjenester som eksempelvis Mofibo, Podimo, Discovery+ og lignende. Det bør ikke være det, der afgør beslutningen for dig, men hvis du alligevel hælder til at vælge Fastspeed bredbånd, så er det et oplagt valg.

Om Fastspeed

Lad os runde vores Fastspeed test af med lige at skrive lidt kort om virksomheden, så du ved, hvem det er du handler med.

Fastspeed er et relativt nyt selskab, der først blev lanceret i 2018. Grundlæggerne var Jens Raith, Morten Boe Andersen og Peter Mægbæk. Du kender måske ikke navnene, men de har alle tidligere været beskæftiget i branchen hos virksomheder som TDC, YouSee og Fullrate.

Virksomheden har kontor på Bygmestervej 10, 2400 København NV og er registreret som aktieselskab med CVR-nummeret: 39 97 66 25.

Høj Trustpilot bedømmelse!

1000 / 1000 Mbit
Hastighed

 Fiber
0 kr.
Oprettelse

 6 mdr. binding
1914 kr.
Pris/6 mdr.

 Inkl. trådløs router
319 kr.
pr. mdr.


Fastspeed

Høj Trustpilot bedømmelse!

Fastspeed

Långiver
1.000 - 1.000 Lånebeløp 319 Rente

Time

Venter